Flere vil renovere bad, men nu strammes reglerne for, hvad du selv må udføre

Foto: PR
dato

Flere vil renovere badeværelset, men en stor del af arbejdet skal ordnes af autoriserede professionelle, og dem er der blevet rift om i takt med, at der igen kommer nye normer og regler, fortæller VVS-installatør i Ejby, Torben Johansen.  

I løbet af det seneste år er andelen af danskere, der har planer om at renovere enten køkken eller bad, steget 16 procent. Det viser tal fra Voxmeters Konjunkturrapport i juni 2024. Men stor del af opgaverne med badeværelsesrenovering skal lovmæssigt udføres af professionelle håndværkere, og samtidig er der nye asbestregler og vandnormer på vej. Den cocktail giver stor efterspørgsel på de autoriserede VVS-installatører i Ejby. 

– Det kan være vanskeligt at holde sig opdateret på love og regler inden for området som almindelig boligejer, fordi de mange love og regler hele tiden ændres. Vi kan derfor mærke travlheden her i butikken, hvor flere af vores håndværkere er beskæftiget med at få de specielle autorisationer, der skal bruges for at måtte udføre arbejdet, siger Torben Johansen, der er autoriseret VVS-installatør ved Bedre Bad Ejby – Vestfyns VVS Service.

Rift om autoriserede håndværkere

Vil man i gang med selv at renovere badeværelse, skal man blandt andet holde styr på Byggeloven, Bygningsreglementet, El-sikkerhedsloven og adskillige andre bekendtgørelser, og badeværelset er dermed et af de mest komplicerede rum at renovere. Samtidig involverer en badeværelsesrenovering også mange forskellige faggrupper af håndværkere. 

Det er for mange forbrugere for stor en mundfuld at holde styr på både regler og håndværkere, men oveni det er det faktisk også forbrugerens ansvar, at opgaverne udføres efter alle reglerne – også selvom opgaverne lægges hos professionelle håndværkere. Det er med til også at øge efterspørgslen på autoriserede vådrumseksperter, der kan styre slagets gang. 

– Flere fortvivlede husejere søger vores hjælp til at holde overblikket over, hvilket skrid der nu er det næste. Kunderne efterspørger den tryghed, der kan være, ved at lade os overse projektet, så de slipper for bekymringerne omkring de mange forskellige håndværkere og tidsplanen, forklarer Torben Johansen.

Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.